|
|||||||
Healingsterapi er samtaleterapi suppleret med efterfølgende healing. Terapien vil altid tage udgangspunkt i dig som et unikt menneske, og terapien tilpasses præcis dine behov i forhold til hyppighed og længde. Jeg møder dig der, hvor du er lige nu i dit liv. Vi tager udgangspunkt i dit aktuelle liv, og de situationer/udfordringer du tumler med. Vi kan sammen ”gå” tilbage til et eller flere problemers start, tale om og løse op for eventuelle blokeringer i fortidens gemmer. Samtalen og den efterfølgende healing hjælper dig med at genfinde et måske mistet fokus og give dig ro. Behandlingen hjælper dig – i det omfang du er klar til det - med at finde din indre kerne, komme dybere ned i ”lagene” samt forstå og bearbejde dine problemstillinger.
Find din styrke i din sårbarhed… Lad os sammen skabe positive forandringer, ændre uhensigtsmæssige vaner, se på livet med nye friske øjne – og via samarbejdet opnå, at du sætter dig nye mål, at du oplever at få et liv hvor du er i større harmoni, får mere overskud, er i overensstemmelse med dig selv, din hverdag samt dine ønsker og forventninger til fremtiden. Lad os sammen skabe energi og livsglæde…
|
|